Termisk Komfort

Det termiske indeklima har stor betydning for, hvordan man oplever komforten i en bygning – og dermed stor betydning for brugernes adfærd og trivsel. Forskerne arbejder med at udvikle metoder til at regulere det termiske klima, og de har særligt fokus på samspillet mellem termisk indeklima og nye, bæredygtige systemer til klimatisering af bygninger. 

Strålingsudveksling og termisk eksponering

Nye metoder til opvarmning og køling af bygninger er i højere grad end tidligere baseret på strålingsudveksling mellem personer og bygning, og det kan medføre anderledes termiske eksponeringer end i konventionelle bygninger. Samtidig er klimatiseringen ofte fordelt på flere systemer, og det kan betyde komplekse og ikke-ensartede termiske eksponeringer. 

Individualiserede løsninger

Forskerne fokuserer også på brugernes individuelle præferencer og mulighederne for at imødekomme disse med personlige klimatiserings- og ventilationssystemer. Generelt arbejder de på at etablere ny viden om bygninger og systemer, der medfører, at brugerne er både termisk komfortable og produktive ved det lavest mulige energiforbrug.

Internationalt anvendte PMV og PPD indekser

Forskningen i termisk komfort blev grundlagt af professor P. Ole Fanger, som udviklede PMV og PPD indekserne tilbage i 1960’erne. På baggrund af forsøg med mere end 1300 personer gjorde PMV og PPD det muligt at vurdere den kombinerede effekt af beklædning, aktivitetsniveau, temperatur, lufthastighed og luftfugtighed med et tal på en syvpunktsskala spændende fra kold til hed (figur). 

PMV/PPD er siden blevet anvendt som grundlag for design af termisk komfort i bygninger verden over, og modellen indgår i adskillige nationale og internationale standarder. Siden har man bl.a. udviklet dosis-respons modeller, som kan måle lokalt termisk ubehag som træk, lodret lufttemperaturdifferens, strålingsasymmetri og gulvtemperatur. Disse modeller er også blevet indarbejdet i standarder verden over. Modellerne anvendes den dag i dag til at opstille kriterier for termiske komfortparametre i bygninger.

 

 

Kontakt

Jørn Toftum
Professor, Sektionsleder
DTU Sustain
45 25 40 28

Kontakt

Bjarne W. Olesen
Professor emeritus
DTU Sustain
45 25 41 17

Syvpunktsskalaen