Termisk Komfort

Sektionens forskning i termisk komfort blev grundlagt af Professor P. Ole Fanger med udviklingen af PMV og PPD indekserne tilbage i 1960’erne. På baggrund af forsøg med mere end 1300 personer gjorde PMV og PPD det muligt, at vurdere den kombinerede effekt af beklædning, aktivitetsniveau, temperatur, lufthastighed og luftfugtighed med et tal på en syvpunktsskala spændende fra kold til hed (figur). PMV/PPD er siden blevet anvendt som grundlag for design af termisk komfort i bygninger verden over og modellen indgår i adskillige nationale og internationale standarder. Efterfølgende blev udviklet dosis-respons modeller for lokalt termisk ubehag som træk, lodret lufttemperaturdifferens, strålingsasymmetri og gulvtemperatur, der ligeledes er indarbejdet i standarder verden over. Modellerne anvendes den dag i dag til at opstille kriterier for termiske komfortparametre i bygninger.

Aktuelt fokuserer forskningen på samspillet mellem termisk indeklima og nye, bæredygtige systemer til klimatisering af bygninger. Nye metoder til opvarmning og køling af bygninger er i højere grad end tidligere baseret på strålingsudveksling mellem personer og bygning og kan medføre anderledes termiske eksponeringer end i konventionelle bygninger. Samtidig er klimatiseringen ofte fordelt på flere systemer, hvilket kan resultere i komplekse og ikke-ensartede termiske eksponeringer. Et andet element af forskningen fokuserer på brugernes individuelle præferencer og mulighederne for at imødekomme disse med personlige klimatiserings- og ventilationssystemer. Mulighederne for regulering af det termiske indeklima og brugernes adfærd har stor betydning for oplevelsen af komfortforholdene. Generelt tilstræbes at etablere ny viden om bygninger og systemer, der medfører, at brugerne er både termisk komfortable og produktive ved det lavest mulige energiforbrug.

Kontakt

Jørn Toftum
Lektor
DTU Byg
45 25 40 28

Kontakt

Bjarne W. Olesen
Professor
DTU Byg
45 25 41 17

Syvpunktsskalaen